Påsken byder på et gensyn med Københavns Festival Orkester og Mozarts Requiem.
Den stolte tradition med orkestrets årlige opførelse af det populære værk får hermed en renæssance. Traditionen løb over ti år - sidste gang var i 2004. Nu synes vi det er tid til igen at tage fat på denne hjørnesten i musikhistorien.
Før opførelsen af Requiem er det muligt at opleve cellisten Johan Krarup i Max Bruchs Kol Nidrei.